25/06/2026 0 Kommentarer
Pilgrimsvandring
Pilgrimsvandring

Mange af os holder af at gå i naturen. Måske oplever vi at føddernes fortsatte gang sender tankerne ud ad nye veje. Måske oplever vi at gåturens rolige rytme forplanter sig til en ro i sind og tanke. Pilgrimsvandring er en ældgammel tradition, som er blevet genopdaget.
Søndag d. 16. august er der mulighed for at deltage i en pilgrimsvandring, planlagt af undertegnede og min mand, der er sognepræst i Eltang og Sdr. Vilstrup. Pilgrimsvandringen er altså en fælles aktivitet for nabosognene Taulov og Eltang/Sdr. Vilstrup.
Ruten vil være ca. 10 km, og vil gå gennem naturskønne områder. Undervejs vil der være stop/pauser, hvor man ved hjælp af korte input, inviteres til at reflektere over eksistentielle spørgsmål. Under gåturen kan man naturligvis snakke med hinanden, men der vil også være strækninger, hvor man opfordres til at gå i stilhed.
Vi mødes kl. 14.00 ved Eltang Skole, Eltangvej 71, Eltang, 6000 Kolding.
Man medbringer selv drikkevand og evt. snacks, frugt eller lignende til turen.
Efter vandringen serverer vi en portion suppe i præsteboligen, Elmevangen 11, Eltang.
Tilmelding til mig på bhjo@km.dk eller sms/tlf. 29122053 senest fredag d. 14. august.
Bente Hjul Johannessen
sognepræst
Kommentarer