Sorggrupper for unge og for voksne

For unge

 

Er du mellem 16 - 25 år, og har du mistet en forælder eller nær pårørende?

Kom med i en sorggruppe for unge, der også har mistet.

 

I en sorggruppe møder du andre unge med de samme følelser og tanker. Her er der plads til de mange følelser, som sorgen rummer.

Det er et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du bliver lyttet til og får den støtte, som du har brug for.

 

Sorggruppen ledes af to frivillige fra Selvhjælp Fredericia - Middelfart, der tager godt imod dig, sikrer den gode dialog i gruppen og skaber et trygt og tillidsfuldt rum.

Gruppen mødes én gang om ugen i alt 8 gange enten på Frivilligcenteret i Middelfart eller Frivilligcenteret i Fredericia

 

Ring til tlf. 72 10 67 73 for at høre nærmere

 

 

For voksne

 

Sorggruppen er et tilbud om et fællesskab, der kan mindske oplevelsen af sorgens ensomhed. Et fællesskab, der kan lindre og trøste. 

 

Sorggruppen er for voksne, der har mistet et nærtstående menneske ved dødsfald.

I gruppen hjælper man hinanden til at sætte ord på sorgen og savnet, og man mødes med andre, der har oplevet at miste.

 

Gruppen kan bestå af max 8 deltagere. Gruppen mødes onsdag formiddage hver anden uge fra 10 - 12 i Trinitatis Kirkes Sognegård, Danmarksgade 61, Fredericia.

 

Sorggruppen hører under Sorggrupper i Folkekirken. 

 

For yderligere information kontakt

sognepræst Bente Hjul Johannessen, tlf. 29 12 20 53, mail: bhjo@km.dk eller

Karen Lodberg Iversen, tlf. 20 68 12 75, mail: karenlodberg@gmail.com