Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoledag

NOV
20

Højskoledag


Dato Lørdag d. 20. november 2021, Kl. 09:00 til kl. 15:30
Sted Taulov Kirke
Højskoledag

Menighedsrådet kan igen indbyde til en spændende højskoledag, der er inspireret af Kirkens Korshærs fokus på de udsatte og dem der lever på kanten af vores samfund. 

 Vi mødes kl. 9, hvor vi får kaffe og spiser morgenmad sammen.  Herefter vil frivillige fra Taulov Genbrug fortælle, hvad de får ud af at arbejde i butikken og give jer et indblik i dagligdagen, økonomien og organisationen af arbejdet. Overskuddet fra salget tilfalder dels KFUM’s Sociale Arbejde, som Lars Rahbek vil fortælle om, dels Kirkens Korshær, som korshærspræst Merete Ørskov vil sige lidt om.

Kl. 11.30 er der frokost.

Kl. 12.30 vil der være foredrag med en af vores mest folkekære skuespillere Allan Olsen, der udover at have medvirket i et utal af danske film også har været åben om et massivt alkoholmisbrug. I dag hjælper han alt fra kriminelle til kendisser med at vende ryggen til alkohol og stoffer.

I pausen i foredraget serveres kaffe og kage.

Vi forventer at afslutte omkring kl. 15. 

Pris for højskoledagen: 150 kr.

Tilmelding nødvendig: ring eller skriv til Jytte på kirkekontoret 75 56 26 10 / 24 60 56 75 eller JYLB@km.dk