Prædikestolen
5. Kunstprædiken
Prædikestolens malerier – en oplevelse
Det er faktisk kun for kristne, det giver nogen mening at bede til Gud og fortælle om vores liv og vores sorger og glæder. For: Kun dén gud, som har prøvet selv at leve som menneske, kan fatte, hvad mennesket taler om, når menneskelivet er svært at bære alene...
Det er dét liv, som også Gud har levet, som er udtrykt i de mange malerier i vores nye kirkerum.
I prædikestolen kan ses fire billeder: morgen - middag - aften - og nat.
*Det gyldne morgenlys, lige over kimingens rand. Dette lys, som bringer så megen glæde med sig, når mørket er til ende og alle mørkets trusler viger. Det tidlige lys er gyldent og har så meget nyt håb med sig - fordi lyset åbner den nye dag som rummer alle nye muligheder. Angsten lever i mørket; så når lyset lander på verdens kyst, så viger angst og mismod og vi tør igen bevæge os ud i livet. Vi kan vel kun leve, når vi er i lyset. Da ordet blev kød, så' Gud vores angst og håb, og Jesus sagde: "Jeg er Verdens lys, den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys" Kristus er det, som til evig tid lyser op i formørkede menneskesjæle og kaster lys ind over vores angst og modløshed. Det gyldne morgenlys er - i et billede - altså også hele jule-evangeliet - for morgenlyset er hver dag vores frelse og frelserens komme til verden er som lysets - han bragte nyt liv og håb.
*Det hvide, blændende middagslys, hvor jord og himmel går i eet og alle faste konturer forsvinder i dis eller måske i blændingen - og hvor horisonten flimrende går i opløsning.
Middagens lys er koldt og skarpt og svimlende - som de tider i livet, hvor vi mister orienteringen i tilværelsen eller hvor vi ikke rigtig véd, hvad vi skal holde os til, hvad der kan bære og hvad ikke. Det er, når vi haster forblændede igennem livet og vi er ved at koge over i hektisk, men planløs aktivitet. Da Ordet blev kød, så' Gud vores tvivl og fortabthed; og Jesus sagde: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til faderen uden ved mig.." Kristus er vor vej-viser i livets middagshede, hvor vi er forblændet af livets muligheder, og han er vort faste holdepunkt, når vi ikke kan skelne virkelighed fra bedrag. Kun, når vi følger Ham, kan vi finde Vejen igennem livet - frem til sandheden...
* Aftenlyset er glødende, orange og rødt. Det er varmt og trygt, som livet, der er levet, livet efter kampen, livet i sin aftentime. Det er der, hvor sindet falder til ro og hvor hjertet varmer sig ved trofasthed og glæder sig over fuldendt værk. Men aftenlyset varsler også dagens slutning og hviletid, aftenlyset er livets afslutning og dødens komme...
Da Ordet blev kød, så' Gud vores livs-aftens selvtilfredshed og magtbrynde - og vores uro for den stadigt mere nært-stående død, og Kristus sagde: "Jeg er døren. Den der går ind gennem mig skal blive frelst; han skal gå ind og ud og finde græsgange" Kristus er vores dør fra livet til evigheden, han er vores overgang fra de dødeliges hjem til de levendes land - han er vort håb, når livet løber ud; men han er også vores eneste adgang til Gudsriget. Det er ham, og ham alene, vi skal sætte vort håb til - det var derfor, Ordet blev kød.
*Nattehimlen er mørk. Natten er uvishedens tid og modløshedens tid, fordi dagen er definitivt til ende og fordi der ikke ligger nogen veje åbne i mørket. Derfor er natten for mange mennesker også dødens tid, der hvor alt lys, alt håb om nye muligheder synes borte.Men Ordet blev kød og Gud så vores håbløshed og død, og Kristus sagde: "Jeg er opstandelsen og livet, den som tror på mig, skal leve, om han end dør!" Mørket er ikke længere fortabelse og øde, for nu er der lys forude - hinsides graven, der er håb om liv efter døden som der er håb om lys efter mørket. Som det også lyder om Kristus i dagens tekst: "I ham var liv og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke." Da Ordet blev kød og Kristus gik igennem døden og opstod, da brød lyset igennem evighedens nattemørke. Derfor er himlen i maleriet her i prædikestolen heller ikke sort; og landet nedenfor ligger ikke helt i mørke; for intet er længere håb-løst. Landet og livet ligger hen som i sommernattens tusmørke, hvor alt kan ske; og natten er ikke sort men kongeblå - som den nat da stjernen lyste over stalden i Betlehem - på det sted, hvor Ordet tog bolig iblandt os.
Prædikestolens malerier kan altså ses som billeder på menneskets liv - dét liv, som "Ordet tog bolig" i, da Menneskesønnen Jesus Kristus fødtes ind i verden.
Set af Lars Seeberg