I hånden har alle en mønt. Forhåbentlig, ellers er I altså på den – så får I ikke noget kirkekaffe, for det skal I bruge mønten til!
Mønten har jo værdi – selv om mange af de mønter, I har i hånden, er fremmede mønter eller gamle mønter og kun har værdien til at købe kirkekaffe bagefter..
Men enhver mønt har jo en værdi og værdien står på mønten – spørgsmålet er altid: Hvis er mønten?
Tja, du kan jo hævde, det er din mønt, fordi du holder den i hånden.
Jeg kan hævde, det er min mønt, fordi du jo ikke har givet mig noget i bytte for mønten – men rent faktisk er det hverken din mønt eller min mønt. Kig på mønten, så ser du billede eller et mærke for den, hvis mønt det er. Det er Dronning Margrethes (Nationalbankens) – eller det kongens eller kejserens mønt i et eller anden land. Mønten tilhører egentlig dén, som har udmøntet den.
Men fortvivl nu ikke: enhver mønt har jo en værdi – og den, som har mønten i sin hånd (eller i sin lomme) – ejer møntens værdi – altså den værdi, man kan købe for mønten. Du ejer møntens værdi, selv om det ikke er dit billede på mønten.
Der var engang, hvor Vorherre Jesus blev spurgt, om man skulle betale skat til kejseren – og Jesus sagde: Vis mig mønten!
Og de viste ham mønten – så spurgte han: Hvem er billedet på mønten? Det er kejseren, sagde de. Så sagde Jesus: Så giv kejseren, hvad kejserens er! – altså giv kejseren hans mønter tilbage.
Sådan er det faktisk stadig – det er ikke din eller min mønt – mønten tilhører den, som har sit billede – eller sit symbol – på mønten. Den, som har sit billede på mønten står inde for dens værdi – der kan mønten bruges.
Altså danske kroner med Dronning Margrethes billede på – de kan jo kun bruges i Danmark.
I begyndelsen handlede de jo bare med små stykker sølv eller guld – to stykker sølv for et får, eller sådan.. Der var bare det, at så skulle de have en vægt frem hver gang for at finde ud af, hvor meget sølv der var, hvor meget sølv-stykkerne var værd.
Derfor fandt en kejser i Rom (?) ud af at lave en mønt. Kejseren sagde, at hver en sølvmønt, som har hans billede på sig, den kan man indløse hos kejseren for 10 gram rent sølv. Så kunne de regne med værdien.
Så lige meget, hvad mønten er lavet af – eller hvor stor den er, så vil den, som har sit billede på mønten, betale værdien for mønten i rigtig sølv eller guld.
Men I skal altså derhen, hvor mønten er udstedt – til Sydafrika eller Sverige. Derfor er der også rigtig mange af de mønter, I sidder med i hånden, som I ikke kan bruge her i landet – fordi de er udmøntet i Belgien eller i Namibia eller i Thailand og kun gælder dér.. Men fordi jeg har udsendt mønterne her i dag, så vil jeg også indløse dem bagefter til kirkekaffe..
Det var kejserens billede på mønten, det var kejseren, som gav mønten dens værdi – så da de spurgte, om de måtte betale skat til kejseren, så har Jesus sikkert ment, at de bare kunne give kejseren af hans egen mønt – altså ’Giv kejseren hvad kejserens er!’
– MEN – og det er vigtigt!
Jesus sagde: Giv kejseren, hvad kejserens er – og giv så Gud, hvad Guds er!
Vi kan nemt give kejseren, hvad kejserens er, for Kejserens billede, eller symbol, det kan vi jo se på mønten.
Men hvordan ser vi, hvad der er Guds?? Hvor finder vi Guds billede?
Jo, da skal vi jo huske på en fortælling (fra Bibelen), som fortæller, hvor vi ser Guds billede. Og det finder vi ikke på en mønt, vi kan bytte med – Guds billede finder vi ved at se på hinanden.
I Bibelens første fortælling, i Skabelses-beretningen, står der, at Mennesket er skabt i Guds billede – så vi ligner Gud.
Vi er altså Gud billede! Det, som adskiller mennesket fra alle andre levnede væsner – er at vi bærer Guds billede. Ligesom kejserens mønt kan kendes fra alle andre ved at den bærer kejserens billede.
Men hvis kejserens billede på mønten betyder, at mønten egentlig tilhører kejseren – så må Guds billede på os jo betyde, at mennesket egentlig tilhører Gud.
At mennesket er udmøntet af Gud.
Og når så Jesus sagde: Giv kejseren, hvad kejserens er – og giv så Gud, hvad Guds er! – så må det betyde, at vi skal give Gud: os selv..
Altså at vi skal give Gud os selv med alt, hvad vi er og alt, hvad vi har.
Hvis nu nogen er af den hårde type, som mener li’som katten: Jeg er sgu min egen – mit liv tilhører mig og ingen anden! – så kan man jo tænke på, hvad det var, Jesus sagde: Giv Gud, hvad Guds er – og hvis man så tænker på, at intet i denne verden kommer af sig selv (andet end lommeuld) – så må ALT i verden, bogstaveligt ALT, komme etsteds fra – og uanset om man kan lide tanken eller ej, så må det jo komme fra Skaberen, altså Gud.
Vi kan nemlig ikke skabe noget nyt, vi kan kun ’skabe os’.
Så: alt i denne verden er fra Gud – og giv så Gud, hvad Guds er – alting og dig selv.
Men at give sig selv til Gud, det lyder meget smukt; men hvordan gør man lige det?? Vi kan også godt finde ud af, hvordan vi giver en mønt – men at gi’ sig selv til Gud? – eller at gi’ alt til Gud – er det at gi’ sit liv?
At give sit liv for noget – for sit land eller for en god sag – det betyder at dø for det, at kæmpe for det og om nødvendigt dø for det.
Sådan som Kaj Munk gav sit liv for Danmark og friheden, eller sådan som nogle af vore soldater kommer til at gi’ deres liv for den gode sag i Afghanistan eller Irak.
Men det er ikke på den måde, vi alle skal gi’ vores liv for Gud – så ville her jo ikke være nogen gode mennesker tilbage!
I gamle dage var det faktisk en stor ting at gi’ sit liv for Gud ved at dø for den gode sag på korstog eller som martyr – eller ved at gå i kloster resten af sine dage. Men det havde Gud jo sådan set ikke så megen glæde af – det var mest kirken, som havde glæde af det..
Vi skal ikke gi’ vores liv – vi skal gi’ os selv.
Mønten er igen et fint billede: når vi giver en mønt, så lægger vi den i modtagerens hånd og siger: Den er din!
Sådan kan vi også lægge vort liv i Guds hånd og sige af hjertet: Jeg er din!
Vi kan lægge vort liv i Guds hånd – det betyder, at vi stoler på Gud og stoler på, at Gud i sidste ende tager sig af os.
At lægge sit liv i Guds hånd betyder: at vove at tro på, at det nu aldrig kan gå helt galt, at vi aldrig nu kan blive tabt eller fortabt – at uanset, hvordan det går os her i verden, så bærer Gud os igennem i sin hånd ud i evigheden.
Så kan vi holde helt op med at bekymre os – eller i al fald bekymre os noget mindre – om, hvordan vi skal overleve og blive rigere og mægtigere.
Det er der reelt intet menneske, som vil gøre – holde op med at bekymre sig – men hvis vi lægger vort liv i Guds hånd, så kan vi være mere trygge – helt trygge ved, at Gud tager sig af os – i liv og i død.
Jesus fortalte engang en lignelse om Gud:
Gud er ligesom en kone, som havde en krukke fuld af mønter.
Så tabte hun en dag en mønt i sit hus – nu manglede der én.
Så begyndte hun at lede og lede og flyttede alle møbler ud og fejede hele huset for at finde den ene sølle mønt – fordi hun ikke ville miste en eneste af sine mønter.
Sådan er Gud med sine ’mønter’ – med os!
For vi er jo Guds mønter. Vi bærer Guds billede, sådan er vi præget af Gud. Sådan har Gud udmøntet mennesket – og sat os i omløb.
Dét er vel det, Gud har gjort, da han skabte mennesket i sit billede og satte sin fuldkomne skabning ud i verden til at leve og virke her.
Så lad skillingerne rulle. Jeg har altid syntes, at penge skal bruges, (det er godt, der er andre i familien som synes noget andet, ellers var jeg fattig som en kirkerotte.)
Men mønter gør jo absolut ingen gavn, sålænge de ligger i lommen – det er jo ikke det, mønten er skabt til. Mønten er til for at blive omsat, spenderet, sat i spil, så ’lad skillingerne rulle’…
Og da vores liv er som Guds mønter, så gælder det også for os: vi skal bruges, i omløb, i spil, ud at skabe glæde. Det er simpelthen dét, vi er skabt til – og det er også det, hele evangeliet forkynder os.
Jesus fortalte jo også en lignelse om møntens værdi – ”De betroede talenter” Det, vi husker fra den historie er, at den mand, som IKKE satte sin betroede formue i omløb – men gravede mønterne ned og leverede dem ubrugt tilbage – han blev fordømt af Herren.
Jesus befalede os altså: Ligemeget, hvor meget vi har til rådighed, så skal det omsættes. Om vores liv er stort eller lille, så skal det sættes i omløb.
Ligesom en mønt. Enhver mønt, stor eller lille, har en værdi, og værdien går jo ikke tabt ved at mønten bruges – tværtimod!
Mønten har sin fulde værdi hver gang den bliver omsat! Det eneste, som kan tage møntens værdi er, hvis den graves ned i jorden og bliver gemt.. og glemt.
Vi må aldrig levere vores liv ubrugt tilbage til Vorherre, for så har livet mistet sin værdi.
Vi skal bruge vores liv på glæde og kærlighed, så vil værdien tværtimod vokse – til Vorherres glæde – og til gavn og glæde for vores næste.
Og så er det her et af de steder i Kristentroen hvor vi kan tillade os at tænke helt på os selv og vores egen fornøjelse, for jo mere, vi sætter vores liv i spil og lader livets mønt rulle – jo mere værdi får vores liv også for os selv – jo mere glæde vi giver ud, jo mere glæde får vi igen.. Det er ikke videnskabeligt bevist; men prøv det, og du vil opdage, at sådan virker livets mønt.
Amen
Mønterne, I har fået, kan I jo ikke købe noget for, heromkring, for I skulle bruge dem til at se udmønterens billede eller mærke på. Men I kan bruge dem til at købe kirkekaffe og kager for (eller juice og kager) hernede på stranden. Hvis I har en gyldig dansk mønt, så må I købe hvor som helst – hvis I ikke vil ha’ kaffe eller juice, så smid mønten i skålen her bagefter.
Kollekten:
Almægtige Gud, Himmelske Far
Tak for Livet, du har givet os, helt gratis.
Tak, fordi vi altid kan regne med dig,
– stole på dig – i tillid til din kærlighed..
Herre, Du er den samme almægtige Gud
i dag – som du var dengang
i skabelsens morgen
– du er stadig den samme himmelske far for os…
Vi ber dig: Kom, og være sammen med os
hér i dag, så vi kan høre – og tro på evangeliet
om din søn, Jesus Kristus..
Herre, lad din Helligånd virke i os
– Lær os at tjene dig – med glæde!
Gis os mod og styrke til at sprede kærlighed og glæde
i andre menneskers liv
Gud! Hvorfor ikke give dig alt, hvad jeg har
– når nu du i din rige godhed har givet mig
alt hvad du er..
Tag du os med ind og brug os i det arbejde,
Jesus begyndte her på jorden,
inden du hentede ham hjem til din himmel,
dér hvor I sammen lever og regerer
i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed til evighed
Amen
Læsning fra Det Gamle Testamente
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«
Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.
Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. (1 Mos 1,1 + 26-31)
Læsning fra Det Ny Testamente
Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige.
Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?«
Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt.
Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«
Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne.
Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem.
De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere?
Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.« (ApG 1,3 + 6-12)
Evangeliet
Jesus fortalte:
Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, som de nu havde evner til; så rejste han.
Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligesådan tjente han med de to talenter to til. Men han, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.
Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den tjener, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener. Gå ind til din herres glæde!
Også han med de to talenter kom på samme måde med to talenter til og blev også lukket ind til glædens fest!
Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad der er dit.
Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. (Matt 25,14-30)